Om kirken
Kirkens ydre
Du får et godt overblik over Svallerup Kirke, når du står ved hovedindgangen ved den store låge ud til Svallerup Bygade.
Kirken ligger som de fleste gamle kirker med tårnet mod vest og koret mod øst.
Oprindelig har der været et mindre romansk kor, som dog i tiden 1500 - 1525 er erstattet af et langhuskor af munkesten og genanvendte marksten.
Øverst ses brynede takker, der er yndet i Vestsjælland frem til midten af år 1500.
Langhuskoret har altid fået lys fra syd gennem to store vinduer. Den bagerste del af koret er indrettet til sakristi.
På kirkens sydmur ser man, at det ældre skib og det nyere kor er bygget sammen. Den oprindelige romanske kirke er opført i 1100 tallet af rå kløvede marksten, groft pudset og hvidtet. På nordsiden ses kun det østlige af de to vinduer. Af det oprindeligt slankere romanske tårn ses en rest over skibets tagryg. Det har været 2,25 m bredt. Man ved ikke, hvornår det nuværende tårn blev opført.
Det søndre våbenhus er middelalderligt. Der ses omrids af et fladbuet vindue mod øst.
Spidsbuen og det store jernvindue mod vest er fra 1858. Skibets sydkor er ombygget, da våbenhuset blev opført i middelalderen.
Det nordvestlige våbenhus er ligeledes fra middelalderen og er ombygget. Der ses levn af et spidsbuet vindue mod vest og en dør mod nord. Omkring 1600 udvides våbenhuset mod øst til et dobbeltkapel. I 1862 er det gamle våbenhus skilt fra og brugt til materielhus. I 1963-1966 genskabtes dobbeltkapellet. Der var sadeltage på begge kapeller. Dette medførte tidligere en utæt skotrende. I 1999 blev der foretaget en hovedreparation og der blev lagt kobbertag over skotrenden. De spidsbuede døre, hvoraf den ene er en branddør mod vest, er fra 1858. Nordportalen fra 1600 blev blændet i perioden 1863-1966. I 1858 fik tårn og nordkapel nye gavle i gotisk stil, og der blev opsat nye vinduer i støbejern tegnet af arkitekt Vilhelm Tvede.
I 1963-1966 blev kirkens tagværk og tegl fornyet.
Kirkens indre
På den østlige væg i det søndre våbenhus hænger et vævet billedtæppe, som er vævet af en lokal væverske og skænket af en lokal borger.
Pengeblokken er fra 1850, medens bordet er fra 2003.
Kirkens indre optræder lyst og venligt.
Oprindeligt har kirken haft bjælkeloft, men i 1300-tallet er der opsat hvælvinger, som hviler på vægpiller. Flankemurene blev ved den lejlighed forhøjet med 6 skifter. De to hvælv i sakristiet er oprindelige, dvs. fra 1500-1525.
Ved restaureringen i 1963-1966 blev sakristiets oprindelige dør genåbnet, og alterets senmiddelalderlige fundament fundet, så alteret blev rykket frem hertil. Man havde i 1500-tallet rykket alteret tilbage og brudt en ny dør til venstre for alteret. Denne dør er dog nu blændet.
Mod nordvest i sakristiet ses en tilmuret niche.
På overgangen mellem kor og skib ses en granitsten på 130 cm. Den er oprindelig og har markeret bredden af det ældre romanske kor.
Inden restaureringen i 1963-1966 lå korgulvet 50 cm højere, men er nu sænket til det oprindelige niveau.
På den nordlige væg i koret ses et voluminøst og plumpt krucifiks fra 1650. Krucifikset, som tidligere hang i våbenhuset, er efter restaurering hos Nationalmuseet blevet ophængt i 2013.
Det ældste inventar i kirken er den romanske døbefont, udhugget i granit med to fremspringende hoveder. Tilsvarende døbefonte ses bl. a. i Fraugde og i Ørsted kirker på Fyn.
På reformationstiden gik man væk fra dåb ved neddykning og indførte dåb ved overøsning.
Alterbordet er sengotisk og i munkesten. Det står nu tilbage på den oprindelige plads.
Forsiden er fra begyndelsen af 1600-tallet. Øverst ses der en inskription: Hvo som æder mit kød og drikker mit blod, han haver det evige liv (Joh. 6.54).
De tre dyder er afbildet som 3 kvinder og symboliserer henholdsvis kærligheden, troen og retfærdigheden.
Altertavlen
Altertavlen er fra slutningen af 1500-tallet. I midterfelterne har der været skriftsteder, som det ses på katekismus altertavler.
Evangelisterne er malet omkring 1850 og er kopier af Thorvaldsens skulpturer i Københavns Domkirke. De ses med hvert sit kendte symbol: Mattæus med et menneske, Lukas med en okse, Markus med en løve og Johannes med en ørn. Der er sat vinger på altertavlen i 1737, ligesom stafferingen er fra denne tid.
Altertavlen er restaureret af Nationalmuseet i 2005.
Prædikestolen er fra samme tid som altertavlen og fra samme værksted som altertavlen. Prædikestolen er skåret med grove frugtbundter, medaljoner og rosetter, sol og månemotiver, æggestav og tandsnit.
Prædikestolen er restaureret af Nationalmuseet i 2007.
Stolerækkerne er fra 1965.
Salmetavlerne er fra 1965, dog er de to gamle salmetavler fra 1800.
Lysekronerne er fra 1904.
Orgelet er fra 1964, Starup, 4 stemmer med anhangspedal.
Epitafier (mindesmærker)
I koret ses en tavle over Hans Andersen Hiort, død i 1739.
På nordvæggen ved dobbeltkapellet ses en tavle fra 1802 over provst Hans Amundin født den 11.07.1741, præst i 1771, gift den 22.10.1771 med Gundella Monrad, provst for Ars herred i 1793, død den 5.10.1802. Han efterlod enke og 7 børn.
På gulvet foran altertavlen og på gangen til knæfaldet ligger 2 vævede tæpper. Alle 3 tæpper er udført og skænket til kirken af Ina Jensen omkring 1990.
I tårnet hænger 2 klokker.
I år 2004 blev der etableret automatisk ringning.
Den store tårnklokke er fra 1588 med indskrift Verbum domini manet in æterum / Guds ord forbliver i evighed.
Gerhards van Mervelt me fecit anno 1588 / Gerhards van Mervelt støbte mig anno 1588.
Den lille tårnklokke er fra 1654 med følgende indskrift: Collo deo gloriæ / den himmelske Gud til ære.
Claus Van Dam me fecit anno domini 1654 / Claus Van Dam støbte mig anno domini 1654.
Kirkens omgivelser
Kirkegården er gennem tiderne udvidet i flere etaper, så der kun er middelaldermur fra præstegårdslåge og et kortere stykke i vestlig retning til udfor kirkens indgang mod øst mellem kapel og lade.
I 1846 blev kirkegården udvidet mod øst og nord. I 1862 mod vest, hvor knækket skyldtes hensynet til fattighusets placering.
Hovedindgangen blev lavet i 1960. Korsblændingerne og de små tårne på kirkegårdsmuren er fra sidste 3. del af 1800 tallet.
Afdækning over kirkegårdsmuren er blevet forsynet med nye tegl gennem årene 2013-2015.
Kirkeladen er fra begyndelsen af 1500-tallet og opført i munkesten med 5 højblænddinger mod nord og 3 mod syd. Under dem ses et savskifte. Lugen ud til vejen var til indstikning af korn. Der ses glugger og gemmenicher samt bomhuller. Laden blev fredet i 1913 og restaureret og frilagt i 1922, da præstegårdens tærskelo blev nedbrudt. I 1963-1966 blev der restaureret igen, og den gamle dør lagt fri, så graveren kunne bruge laden til redskabshus. I 1977 blev stråtaget erstattet af vingetegl, og takkerne blev reduceret fra 11 til 9.
Fredning af kirkeladen
Den 13. marts 2012 modtog menighedsrådet nedenstående skrivelse fra Kulturstyrelsen.
Kapellet er opført i 1900 og renoveret i 2015.
Bygning til toilet og graverfaciliteter
I 1999 blev der købt et stykke jord og opført en bygning til toilet og graverfaciliteter tegnet af arkitekt Helje Sørensen. Bygningen ligger halvt inde på kirkegården i det sydvestlige hjørne. Håndværket blev udført af murermester Benny Akselbo og tømrermester Jørn Palm.
Kirkegården er blevet reguleret i årene 1998-2001 for at skabe en ny mere grøn kirkegård og efterkomme de forskellige begravelsesformer i et udvidet tilbud til befolkningen.
Birgitte Fink, Tølløse var landskabsarkitekt på projektet og anlægsgartner P. Malmos, Ubby udførte det praktiske arbejde.
Præstegården er opført i 1928 på fundamentet af den gamle præstegård, der brændte på grund af lynnedslag.
Præstegårdsjorden med bygninger udgør 18,5 hektar. Jorden er forpagtet ud.
Forpagtergården ligger øst for præstegården. Avlsbygninger står nu tomme, og stuehuset er lejet ud.
